Fungerer Fair Trade mærkningen?

2012-02-14

Fairtrade-mærkede produkter fortsætter deres fremgang på det svenske marked. I 2011 steg omsætningen med 17% og er nu på lidt mere end en milliard.
Men fungerer systemet? Får de fattige kaffe-, banan- eller kakaoavlere det bedre, når de er en del af systemet?
Ja! Sådan lyder svaret i en videnskabelig rapport, som sammenfatter 33 forskellige undersøgelser af Fairtrade-mærkningens effekt i Latinamerika og Afrika. Men det er ikke uden vanskeligheder, og der findes ingen nemme løsninger.

Størstedelen af de granskede undersøgelser handler om kaffeavlere, enkelte om banan- og kakaoavlere, og geografisk er Latinamerika overrepræsenteret, hvilket sandsynligvis kan forklares gennem Fairtrades historie. Bevægelsen startede i Mexico i 1980erne.

De fleste undersøgelser omhandler små avlere og deres organisationer, kooperativer, som er certificerede som et led i Fairtrade Internationals produktmærkningsordning. Kun to handler om ansat arbejdskraft på plantager. Undersøgelsernes formål og metoder varierer. Ofte er der tale om såkaldte snapshots, som viser et øjebliksbillede inden for et nyt område.

Sammenfattende viser rapporten, at:

• 31 ud af 33 undersøgelser antyder en positiv økonomisk effekt,
• 22 ud af 33 undersøgelser viser positive tegn på ”empowerment” hos de enkelte producenter,
• Fairtrade opmuntrer et skift til økologisk produktion.

Men den økonomiske effekt er til tider beskeden. Det, som fører til mere stabile indtægter, er, at småavlerne og deres familier danner egne organisationer. De er ikke længere overladt til skrupelløse mellemhandlere (kaffeopkøbere i Latinamerika går også under navnet coyotes, prærieulve).

Mere stabile indtægter resulterer i en buffer – et sikkerhedsnet. Fairtrade gør langsigtede investeringer mulige; det bliver muligt at købe fornødenheder til husholdningen, forbedre det hus, man bor i, og satse på uddannelse af både voksne og børn. Men alle producenter tjener på Fairtrade. Der findes dem, som ikke kan være med, f.eks. på grund af mangelfuld uddannelse eller fordi de bor i meget afsides liggende områder med dårlig infrastruktur. Det skaber hindringer, som har en tendens til at udelukke en del af dem, som Fairtrade egentlig forventes at hjælpe.

Tabellen viser de fordele, som de forskellige rapporter nævner i forbindelse med Fairtrade. Fairtrade skaber mere stabile indtægter, som sikrer en buffer eller en ”stødpude” mod de stød, som det globale marked kan give anledning til for de fattige i udviklingslandene.

Gevinsterne, som opnås gennem Fairtrade, investeres i forbedringer af produktionen og øget kapacitet samt infrastruktur. Det sker dog også, at pengene deles mellem producenterne. Kun en del af gevinsten går til de enkelte småavlere. Undervejs trækkes en del fra og går til kooperativet. Det er ikke helt let at leve op til de økologiske krav, som Fairtrade International stiller. Når man ikke må anvende de sædvanlige pesticider, er der brug for meget mere manuelt arbejde, tingene tager længere tid, og det er hårdt for ryggen at luge ukrudt manuelt, specielt for de ældre avlere.

Nogle undersøgelser viser, at selve Fairtrades eksistens har påvirket det almindelige marked. Mellemhandlerne er tvunget til at øge deres priser, hvilket naturligvis er til gavn for alle avlere. Flere forfattere til undersøgelser fremlægger også bevis på, at Fairtrade-avlere har lettere ved at få bevilget lån end deres kolleger.

Den præmie, som indgår i systemet, og som kan variere mellem 3 og 12% af indkøbsværdien, anvendes ifølge undersøgelserne på mange forskellige måder. Avlernes organisationer graver brønde, bygger skoler og sygestuer, køber udstyr, forbedrer vejene osv.

En af de vigtigste effekter er måske det, som på engelsk kaldes ”empowerment”, og som kun vanskeligt kan oversættes:

• Producenternes selvtillid øges
• Selvværd og harmoni
• Kendskab til markedet og eksportanliggender blandt producenterne
• Adgang til uddannelse og spørgsmål vedrørende kvalitetsudvikling
• Producenternes viden om og holdning til Fairtrade
• Sociale forhold, muligheden for at løse modsætninger og danne netværk

Samtidigt med at man investerer i forbedret produktion, kan det også føre til en højere grad af specialisering, dvs. man bliver endnu mere afhængig af et eller nogle få produkter. Der findes dog også eksempler på, at Fairtrade gør det muligt at diversificere produktionen, f.eks. når en kaffeavler også kan begynde at plante citrustræer, hvilket mindsker afhængigheden af et enkelt produkt. Begge tendenser ses.

Ud fra de foreliggende undersøgelser er det svært at bedømme, i hvor høj grad deltagelsen i Fairtrade gør det muligt for producenterne at komme ud af fattigdommen. I en af undersøgelserne hedder det: Fairtrade alene er ikke hele løsningen på den fattige landbefolknings problemer.
Nogle undersøgelser beretter om dramatiske forbedringer, mens andre understreger, at producenternes familier fortsat kun lige netop overlever og får dækket deres grundlæggende behov.

Undersøgelserne viser eksempler herpå. I Ghana viser det sig, at kakaoavlere stadig har små indtægter. Når skolepenge, begravelser og anden gæld er betalt, kan de fleste ikke klare selv de mest grundlæggende behov, selvom de fleste dog kan spise sig mætte hele året. Derfor må de ved siden af jordbruget sætte deres lid til andre afgrøder, kvægopdræt, fremstilling af palmevin, drive småhandel og andre aktiviteter.

En del foreslår, at Fairtrade bør supplere deres aktiviteter med andre udviklings- og bistandsprojekter for at løfte levevilkårene op på et mere bæredygtigt niveau. I det hele taget påpeger flere vigtigheden af at koordinere forskellige udviklingstiltag. Andre vigtige faktorer, såsom muligheden for at gennemføre landreformer og i stort omfang at ændre vilkårene for verdenshandelen, kan være af mindst lige så stor betydning som Fairtrades fattigdomsbekæmpelse.

Rapporten viser, at Fairtrade gør en forskel: ”… informationen indtil nu viser Fairtrades betydning for at give organiserede småavlere, som kan producere til eksport, den stabilitet og sikkerhed, som de behøver for at foretage langsigtede investeringer, opbygge kompetencer og tilbyde en redning i tider med virkelige vanskeligheder.” (The Last Ten Years, side 40).

Men rapporten understreger også, at der er brug for mere forskning om, hvilke nøglefaktorer, der ligger til grund for udviklingen. Der er brug for flere undersøgelser af:

• Fairtrade-avlernes omgivelser: Er der overproduktion på markedet, eller er der tale om et marked, som er underforsynet?
• Hvor stor en del af produktionen sælges som Fairtrade?
• Flere undersøgelser bør tage emnet ”empowerment” op.
• Hvor stort kendskab har producenterne til Fairtrade, og hvad er deres holdning til Fairtrade?
• Fairtrades effekt på sociale forhold og ikke mindst spørgsmålet om kønsroller. Bidrager Fairtrade til at ligestille kønnene, eller bevares de traditionelle kønsroller?

I en afsluttende bemærkning peger rapportens forfattere på de iboende vanskeligheder ved dels at få forbrugerne til at støtte Fairtrade gennem køb af produkterne og ved dels samtidigt at erkende og være åbne for de vanskeligheder, der følger i kølvandet af alle forsøg på at bidrage til udviklingen og til at søge måder til at øge effekten. Der findes ingen nemme løsninger.

Forskerne peger på fremtidens behov for at klare disse tre problemstillinger:

• Det bureaukrati, som Fairtrade-systemet medfører
• At øge producenternes mulighed for at påvirke systemet,
• I højere grad at begynde at arbejde med ulighederne i kønsrollerne.

En stor udfordring for Fairtrade-bevægelsen, som findes i 19 lande, er også at undersøge, hvordan man skal tage fat på klimaspørgsmålet.

Kilde: Valerie Nelsom og Barry Pound, The Last Ten Years: A Comprehensive Review of the Literature on the Impact of Fairtrade, Natural Resources Institute, University of Greenwich
Undersøgelsen er foretaget på vegne af den britiske Fairtrade Foundation, hvilket i Storbritannien svarer til Fairtrade Sverige og findes på deres hjemmeside

http://www.fairtrade.org.uk/resources/natural_resources_institute.aspx

Tabellen viser, hvilke økonomiske fordele de granskede rapporter nævner som fordele forbundet med Fairtrade.

 

Økonomiske fordele Antal undersøgelser, der viser fordelen
Garanteret minimumspris sikrer højere indtægter 29
Økonomisk stabilitet 27
Adgang til lån, forfinansiering og større kreditværdighed 11
Muliggør en overgang til økologisk produktion 9
Muliggør en diversificering af indtægterne 7
Mulighed for lavere renter 3
Forbedringer af bygninger og udstyr (herunder også at komme højere op i forædlingskæden) 5
Indtægterne muliggør bedre kvalitet 4
Adgang til eksportmarkederne 9
Indflydelse på de konventionelle markeder 6