Fair Trade Projekt i Zimbabwe

Fair Trade Danmark, importør Huset ved Havet og Chitungwiza Arts centre indledte i oktober 2012 et projektsamarbejde for at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i slumkvaterer undefor for Zimbabwes hovedstad, Harare. Projektet har fokus på organisationsudvikling for organisationens 150 medlemmer og deres familier, og netværksarbejde for at sprede kendskabet til Chitungwiza Arts Centre i kunstkredse i Zimbabwe og blandt internationale organisationer, at skabe en womens selfhelp group,  og ikke mindst at øge produktion af Shona Art så skulptørerne kan nå andre og flere målgrupper med deres traditionelle stenkunst, både nationalt, i regionen og internationalt.

I samarbejde med Fairtrade Designere har Fair Trade Danmark og Huset ved Havet holdt to workshops i Zimbabwe første gang i 2011 og senest i 2013. Målet med workshopsne har været at introducere kunsthåndværk til kunstnerne så de fik et indkomstmæssigt ben mere at stå på. Udviklingen i designsamarbejdet er gået fra at designerne kom med tegningerne første gang til denne gang, hvor det blev fælles designs og ideer som skal materialiseres til prototyper. Flere billeder eller mere information kan fås på www.husetvedhavet.dk

Tak til Sandra Segovia, der har taget de flotte fotos.

Relevant indhold: 

Huset ved Havet

Læs om Fair Trade importøren Huset ved Havet