Hvordan kan jeg støtte Fair Trade?

Som privatperson støtter du fair handel allermest, hvis du køber varer i Fair Trade Butikkerne. Dekan nemlig tilbageføre størstedelen af det beløb, som du betaler for varen, til producenterne, da butikkerne holder driftsomkostningerne på et minimum. Du kan naturligvis også give et støttebidrag til Fair Trade Danmarks arbejde ved at indsætte et bidrag på kontonummer 8401-0001067026 i Merkur Bank. Hvis du opgiver dit navn under meddelelser, vil du blive nævnt som bidragsyder på vores hjemmeside.

Som organisation eller virksomhed kan du også yde en donation på samme måde som privatpersoner, men du kan også yde et årligt støttebidrag som støttemedlem og vil blive nævnt som støttemedlem på vores hjemmeside.

Tilbuddet om at blive støttemedlem gælder især for butikker, der ikke er FTD-monitorerede og godkendte, men har et udvalg af Fair Trade godkendte produkter. For at markedsføre disse varer, kan man som støttemedlem af Fair Trade Danmark købe ret til at anvende et markedsføringsmateriale med FTD-logo (i butik, på facade, i vinduer mv.) .