Fair Trade Danmark - bæredygtig brugskunst

  • Forside
  • Medlemmer
    • Støttemedlemmer
    • Monitorering
      • Grundlag
  • Produkter
  • Støt os
  • Om os
    • Bestyrelse
    • CISU-Projekt
      • 2021 Kampagne – materialer
      • 2021 Kampagne – eksempler
    • Vedtægter
    • Historie
  • Kontakt
  • Deutsch
  • English

Fair Trade Butikker

22. august 2018 By Michael

Er et vindue til verden, som giver forståelse og indsigt i forskellige kulturer i Afrika, Sydamerika og Asien.

Varesortimentet i Fair Trade butikkerne er mangfoldigt: Fra smykker, interiørvarer, tekstiler til legetøj. Alle varer har dog noget tilfælles. De har en speciel kvalitet og er samtidig en smule global handelspolitik. De er handlet efter Fair Trade principper.

Fair Trade Butik Salam i Vejle

Butikkerne handler ikke alene med Fair Trade Danmarks importører, men også med andre leverandører, der er godkendt af den internationale WFTO-organisation. Der lægges stor vægt på, at tilbuddet ikke kun henvender sig til mennesker, der har råd til at købe dyrt og eksklusivt. Alle skal have råd til at købe Fair-Trade-varer. Jo flere varer, butikken kan sælge, jo mere kan der købes ind der hos producenterne.

Der gøres store anstrengelser for, at Fair-Trade-varer kan klare konkurrencen på det danske marked. De fleste butikker drives derfor af frivillige, der er medlemmer af en almennyttig forening. Derved holdes butikkens omkostninger nede, og man er i stand til at sikre producenterne en fair betaling.

Butikkernes måde at skabe en konkurrencefordel for Fair Trade varer kan sammenlignes med handicapsystemet i golfsporten, der sikrer, at alle kan spille mod hinanden, uanset store forskelle i golfkunnen. Fair Trade tanken lægger netop op til, at også den globale handel med den 3. verden burde give ulandene en fordel for at skabe den nødvendige udvikling. Butikkerne er derfor en væsentlig formidler af intentionerne bag Fair Trade.

Et godt eksempel
Fair Trade butik Lolland er blevet en attraktion på Lolland-Falster, som Anne Pilø Melillo omtaler i sin alternative guidebog ”111 steder på Lolland-Falster som du skal se” (Frydenlund 2018). Hun skriver:

”Her får du meterhøje afrikanske giraffer, alpakasokker fra Peru og glassmykker fra Ghana. Du kan finde tilbud på computersleeves af cykelslanger med farvestrålende for, kludetæpper fra Indien, batikfarvede tørklæder og farverige sjaler. Mange af produkterne er forarbejdet i hånden. Nogle af dem er decideret kunsthåndværk. Ofte indgår genbrugsmaterialer i produktionen: knust glas, øldåser og papiremballage. En dekorativ hane kan være skabt af coladåser af blik. Du kommer til at tænke over dit eget forbrug, når du står med de smukke ting i hånden.”

Skrevet i: Ikke-kategoriseret

Foreningens opgaver

Vores hovedopgave er at forestå og udvikle en uafhængig og troværdig godkendelses- og monitoreringsordning for importører og butikker i Danmark, baseret på WFTOs 10 Fair Trade standarder. Derudover at sørge for, at regler for brug af FTDs logo bliver overholdt og at fremme kendskabet til Fair Trade Danmarks medlemmer generelt og til de Fair Trade produkter, som medlemmerne handler med.

Fairtrade?

Der er en forskel mellem ”Fair Trade” og ”Fairtrade”.  Mens ”Fair Trade”, skrevet i to ord, generelt står for faire produktions- og handelsbetingelser, er ”Fairtrade” i et ord et beskyttet begreb, som Fairtrade Labelling Organisationen FLO må bruge. Normalt kan man ikke beskytte almindelige ord, og derfor har FLO skabt dette kunstige begreb.

Nyhedsmail – Tilmelding

Privatlivspolitik

Se erklæringen

SiteLock

Fair Trade Danmark | Svingelsvej 37, 4900 Nakskov | Tlf. 70 21 17 71 | email: info@fairtrade.dk | CVR-nr. 26 51 07 16