Fair Trade Danmark - bæredygtig brugskunst

  • Forside
  • Medlemmer
    • Støttemedlemmer
    • Monitorering
      • Grundlag
  • Produkter
  • Støt os
  • Om os
    • Bestyrelse
    • CISU-Projekt
      • 2021 Kampagne – materialer
      • 2021 Kampagne – eksempler
    • Vedtægter
    • Historie
  • Kontakt
  • Deutsch
  • English

Støt os

Hvordan kan du bidrage?

Frivilligt arbejde som butikspasser

Du er meget velkommen til at blive frivillig butikspasser i en Fair Trade Butik. Du bestemmer selv, hvor ofte du vil komme. Foruden at ekspedere kunderne er der også praktisk arbejde som prismærkning og rengøring m.m. Du kan være med til bestille varer, prissætte og skaffe vareinformationer, lave vinduesudstillinger og butiksindretning og gennem udadvendte tiltag skaber opmærksomhed om butikken.

Støttebidrag

Som privatperson støtter du udbredelsen af viden om fair handel allermest, hvis du køber varer i Fair Trade butikkerne. De kan nemlig tilbageføre størstedelen af det beløb, som du betaler for varen, til producenterne, da butikkerne holder driftsomkostningerne på et minimum.

Du kan naturligvis også give et støttebidrag til Fair Trade Danmarks arbejde ved at indsætte et bidrag på kontonummer 8401-0001067026 i Merkur Bank. Hvis du opgiver dit navn under meddelelser, vil du blive nævnt som bidragsyder på vores hjemmeside.

Som organisation eller virksomhed kan du også yde en donation på samme måde som privatpersoner, men du kan også yde et årligt støttebidrag som et såkaldt støttemedlem og vil blive nævnt som støttemedlem på vores hjemmeside.

Tilbuddet om at blive støttemedlem gælder især for butikker, der ikke er Fair Trade monitorerede og godkendte, men har et udvalg af Fair Trade godkendte produkter. For at markedsføre disse varer kan man som støttemedlem af Fair Trade Danmark købe ret til at anvende et markedsføringsmateriale med vores logo efter nogen aftalte regler.

Foreningens opgaver

Vores hovedopgave er at forestå og udvikle en uafhængig og troværdig godkendelses- og monitoreringsordning for importører og butikker i Danmark, baseret på WFTOs 10 Fair Trade standarder. Derudover at sørge for, at regler for brug af FTDs logo bliver overholdt og at fremme kendskabet til Fair Trade Danmarks medlemmer generelt og til de Fair Trade produkter, som medlemmerne handler med.

Fairtrade?

Der er en forskel mellem ”Fair Trade” og ”Fairtrade”.  Mens ”Fair Trade”, skrevet i to ord, generelt står for faire produktions- og handelsbetingelser, er ”Fairtrade” i et ord et beskyttet begreb, som Fairtrade Labelling Organisationen FLO må bruge. Normalt kan man ikke beskytte almindelige ord, og derfor har FLO skabt dette kunstige begreb.

Nyhedsmail – Tilmelding

Privatlivspolitik

Se erklæringen

SiteLock

Fair Trade Danmark | Svingelsvej 37, 4900 Nakskov | Tlf. 70 21 17 71 | email: info@fairtrade.dk | CVR-nr. 26 51 07 16